Den ultimative guide til at købe en espressomaskine
Det at brygge en god kop espresso kan ikke lade sig gøre uden en espressomaskine. Da en espressomaskine er en relativ stor investering og fuldstændig afgørende for det endelige resultat og ikke mindst din glæde ved at brygge espresso, vil vi i denne artikel gennemgå, hvilke typer af espresomaskiner der findes og hjælpe dig med at vælge en type der passer bedst til dit behov.
Indholdsfortegnelse for artiklen
Du kan navigere ned til et af disse afsnit ved bare at klikke på linket.
- Fastsæt dine behov og ønsker før du køber
- 3 typer af espressomaskiner
- Udstyr til espressomaskiner
- Rengøring af din espressomaskine
Vi har selv en rimelig erfaring med brug af forskellige espressomaskiner, men vi er ikke kvalificerede nok til at fortælle dig, hvilken en du bør vælge. Vi har dog megen erfaring med at kigge på statistikker og drage konklusioner ud fra disse, og netop ved at læse internationale brugeranmeldelser af en lang række af espressomaskiner, har vi formået at sammensætte en espressomaskine test der giver dig en objektiv vurdering af de forskellige espressomaskiner på markedet, vurderet af brugerne selv. Denne espressomaskine test vil danne grundlag for de espressomaskiner vi har anbefalet her i artiklen.
Hvad er dine behov og ønsker?
Inden du går ud og investerer i en ny espressomaskine skal du have gjort op med dig selv, hvad du reelt set har behov for. Dette er nemlig noget de færreste førstegangs købere gør, hvorfor de bare går ned i deres lokale hvidevarer forretning og køber den model som ekspedienten anbefaler. Dette vil vi allerede nu fraråde dig da ekspedienten, som regel bare er en sælger og ikke en espresso nørd, hvorfor er resultatet ofte meget skuffende, hvilket vi ser gang på gang i de kommentarer vi læser på internettet.
Ved først at klarlægge, hvilket behov du har er du bedre i stand til at vælge rigtigt og gøre et køb der vil bringe dig glæde mange år frem i tiden.
Stil dig selv disse spørgsmål
Følgende spørgmål er en god start til at definere, hvad du har brug for i en espressomaskine:
- Har du tålmodighed til at lære lidt om espressobrygning og bruge lidt tid på at brygge en god espresso eller foretrækker du en hurtig og nem kop espresso?
- Hvordan har du det med at kværne dine egne kaffebønner?
- Kunne du ende med at lave Caffe Latte og lign. espresso drikke der kræver en mælkeskummer?
- Hvor meget tid gider du bruge på at rengøre din espressomaskine?
- Hvor meget plads har du til en espressomaskine og, skal den opfylde bestemte design ønsker for at passe ind i dit hjem?
Dette er altsammen spørgsmål der hurtigt kan pege dig i retningen af den rette espressomaskine. Du kan også tage denne korte test, hvor du bare skal svare på x spørgsmål og så får du vist de espressomaskiner der matcher dit behov og økonomi bedst muligt.
De 3 typer af espressomaskiner
Der findes i store træk 3 forskellige typer af espressomaskiner på markedet, hver især med deres fordele og ulemper. Netop derfor er det vigtigt at du har gjort dig overvejelser omkring, hvad du reelt set har brug for. Er du for eksempel typen der bare ønsker en hurtig og god kop caffe latte, så er der nemlig kun en af disse typer maskiner der vil kunne klare det for dig.
Vi har herunder skrevet lidt om de 3 forskellige typer af espressomaskiner og hvilke fordele og ulemper der er ved de forskellige.
Fuld-automatiske espressomaskiner
En fuld-automatisk espressomaskine er for dig, der ønsker så nem og simpel en espressobrygning som muligt. Her skal du bare fylde kaffebønner, vand og evt. mælk i espressomaskinen og så sørger den selv for at kværne, stampe og brygge din espresso med bare et enkelt tryk på en knap. Dette betyder ligeledes at der er begrænsede muligheder for selv at påvirke, hvordan kaffen bliver, hvorfor den ikke er for dig der ønsker fuld frihed til at eksperimentere med din kaffe.
Fordele:
- Hurtig og nem brygning.
- Espresso med bare 1 klik på en knap.
- Stort udvalg af forudindstillet espressodrikke.
- Selvrensende.
- Kan selv lave espresso drikke med mælk.
Ulemper:
- Mangel på manuel kontrol over espressoen.
- Høj pris grundet de mange funktioner.
Da den indeholder alle funktioner koster den selvsagt en del mere end de andre typer af espressomaskiner, hvilket gør den til en espressomaskine som primært bliver købt af entusiasterne der hver morgen ønsker en god espresso uden at skulle røre mere end en enkelt knap.
De 3 bedste fuld-automatiske espressomaskiner
Semi-automatiske espressomaskiner
Den semi-automatiske espressomaskine giver dig noget mere frihed i forhold til at brygge en god espresso. Her er det umiddelbart kun vandtemperaturen og trykket der er automatisk styret, hvorfor den åbner op for lidt flere muligheder. Det betyder ligeledes at det tager lidt længere tid (1-2 minutter) at brygge en espresso og ligeledes kræver det at du investerer i lidt ekstra udstyr som f.eks. en kaffekværn og en tamper.
Fordele:
- Større mulighed for tilpasning af espresso smagen.
- Sjovere at brygge en kop espresso.
- Lavere pris end en fuldautomatisk maskine.
Ulemper:
- Kræver en smule mere tid og øvelse.
- Kræver ekstra tilbehør som en kaffekværn, en tamper og muligvis en mælkeskummer, hvis du ønsker dette.
- Kræver jævnlig rengøring.
Netop den lave pris og det faktum at du selv står og kværner/tamper kaffen har gjort den semi-automatiske espressomaskine til en yderst populær espressomaskine.
De 3 bedste semi-automatiske espressomaskiner
Manuelle espressomaskiner
Den manuelle espressomaskine er for dig der ønsker fuld kontrol over alle espressomaskinens egenskaber. Dette er helt klart den sværeste espressomaskine at anvende, omvendt kan den også lave de absolut bedste espressoer, men du skal være forberedt på virkelig at eksperimentere meget. Mange af de dårlige omtaler som manuelle espressomaskiner får er nemlig fra brugere der ikke har haft den fornødne viden om at brygge espresso og som heller ikke har ønsket at sætte sig ind i det, hvorfor maskinen ikke har kunne levere bedre resultat end de har indstillet den til.
Fordele:
- Fuld kontrol over hele processen.
- Kan lave de bedste espressoer.
Ulemper:
- Kræver tålmodighed og interesse i espressobrygning.
- Kræver tilbehør som kaffekværn, tamper, portafilter og mælkeskummer.
Den manuelle espressomaskine er ikke en maskine der ofte bliver købt netop på grund af det høje niveau det kræver at lave et exceptionelt resultat på denne.
De 3 bedste manuelle espressomaskiner
Udstyr til espressomaskiner
Espressomaskinen er selvsagt den vigtigste ingredients når det kommer til at lave en god kop espresso, men det betyder ikke at selve oplevelsen ikke kan forbedres endnu mere.
Ligesom du i madlavning kommer krydderier i maden for at give den mere liv, kan du købe dig fattig i alverdens udstyr til espressomaskiner der spænder fra de flotteste espressokopper til mælkeskummere, kander, tampere, kaffekværne med mere.
Vi har begrænset os til kun at nævne det udstyr vi mener er nødvendigt at tilkøbe når man alligevel har investeret i en espressomaskine.
1) Tamper
En tamper bruges til at presse kaffepulveret inden det sættes i espressomaskinen. Med en tamper er du selv i stand til at justere, hvor hårdt kaffepulveret skal presses, hvilket giver dig fuld kontrol over den smagsoplevelse du får.
En tamper vil som regel være unødvenig i semi-automatiske eller fuld-automatiske espressomaskiner da disse kommer med indbyggede kaffekværne og tampere. Har du dog en model, hvor dette er noget du kan vælge fra, så ville vi til hver en tid selv justere presset med en tamper.
2) Mælkeskummer
Uden at starte en religiøs debat om, hvorvidt en espresso skal laves med mælk eller ej, så lad os bare fastslå at der er nogle der foretrækker en cappucino, caffe latte eller lign. fremfor en ren espresso og i det tilfælde er en mælkeskummer en nødvendighed.
Som med tamperen så er der visse espressomaskiner der kommer med en indbygget mælkeskummer. På nogle modeller fungerer dette super godt, hvor det på andre er mindre vellykket.
Vi kan dog godt lide friheden ved selv at justere hvor skummet mælken er og selv bestemme, hvordan det skal hældes i espresso. Vi vil derfor altid tilvælge en ordentlig mælkeskummer også selvom vores espressomaskine skulle have en indbygget, da en separart mælkeskummer bare vil fungere bedst i 99% af tilfældende.
3) Espressokopper
Ligesom du ikke drikker vin af et vandglas bør du heller ikke drikke espresso af en normal kaffekop. Det ødelægger bare hele oplevelsen af at drikke en kop espresso.
Vi ville personlig vælge at investere i fire espressoshot kopper og fire større espressokopper til når du ønsker en god caffe latte.
4) Kaffekværn
Kaffekværnen er det fjerde og sidste punkt på dagsordnen. En kaffekværn kværner selvsagt dine kaffebønner, hvilket gør det muligt at bruge dem i din espressomaskine.
Selvom fuld-automatiske espressomaskiner kommer med en indbygget kaffekværn, så er det helt klar at foretrække selv at kværne kaffen. Først og fremmest forsvinder smagen og aromaen relativt hurtigt efter at kaffebønnerne er blevet kværnet, hvorfor det er at foretrække at kunne gøre dette lige inden brygningen.
Dernæst så kan du med en manuel kaffekværn justere, hvor fint kaffebønnerne skal kværnes, hvilket igen har stor betydning både for smagen og, hvor godt din espressomaskine brygger.
Rengøring af espressomaskine
Alt efter hvilken type af espressomaskine du har valgt passer dig bedst, vil rengøringsprocessen variere en smule. Den fuld-automatiske espressomaskine kræver som regel ikke nogen større rengøring da den selv ordner dette. Producenten vil evt. anbefale dig at rengøre den på en bestemt måde ved et givent interval og dette vil være beskrevet i din manual.
Der findes flere metoder til at rengøre din espressomaskine. Jeg vil dog fremhæve en simpel metode der fjerner kalk aflejringer og lign. skidt i din espressomaskine.
Du skal bruge:
- Hvid eddike – Ideelt set destileret eddike.
Fremgangsmåde:
- Fyld vandreservoiret med eddiken. Fyld den op så det svarer til 3-4 espressoportioner.
- Sæt portafilteret (kaffeholderen) i maskinen vel at mærke uden kaffe i den.
- Lad maskinen køre eddiken igennem hele maskinen (inkl. steameren) indtil der ikke er mere eddike i vand beholderen.
- Kør nu 3-4 portioner vand igennem maskinen for at få så meget eddike ud af maskinen som muligt.
- Kom portafilter og løse dele i vaskemaskinen, hvis de vel at mærke kan tåle det.
Dette er den metode der nemmest rengøre din espressomaskine. Vi vil dog altid anbefale at du læser din brugsvejledning igennem, da rengøringsproceduren afhænger af typen af espressomaskinen og, hvilke materialer den er lavet af. Derfor kan vi heller ikke stå til ansvar for resultatet af rengøringsprocessen, da du altid bør følge producentens anvisninger.